Er du til lækre drinks og cocktails? Så læs videre, for vi har noget, der vil vække din interesse.
Torsdag den 26. september fra kl. 17.00 til 18.30
Inviterer Frydenlund slotsplantage til en uformel drinkssmagning og inspirationsaften sammen med vores lokale sommelier og slotsplantagens driftsleder. Vi skal smage på tre lækre drinks – selvfølgelig lavet med vores egne, friske slotsspecialiteter. Derudover byder vi også på både vores populære æble- og pærecider, der er produceret på champagnemetoden. Ja, det bliver en fest for ganen!
Men det er ikke bare en smagning – det er også en introduktion til, hvor nemt du kan lave drinks og cocktails, der smager godt og imponerer din familie og gæster. Du vil blive guidet igennem hele processen, så du fremover kan trylle lækre drinks og cocktails frem derhjemme.
Mellem de forskellige drinksindslag vil der være mulighed for at stille spørgsmål til vores bartender og Frydenlunds driftsleder, Frederik, som også vil fortælle lidt om slotsplantagens spændende historie og omlægningen til økologi.
Hvis vejret er godt nyder vi smagningen blandt træerne og ellers sørger vi for en overdækket løsning i vores frugtlager.
Arrangementet foregår stående, og for at give den bedste oplevelse er der kun sat 20 billetter til salg. Book i dag så du sikrer dig en plads til arrangementet.
Prisen for denne unikke oplevelse er 200 kr., og du skal selvfølgelig være fyldt 18 år for at deltage.
Til arrangementet vil der være særlige priser på de smagte slotslækkerier.
Mødested: Gårdbutikken, Frydenlund Allè 23B, 2950 Vedbæk
Vi glæder os til at byde dig velkommen og til at forkæle dine smagsløg.
Er I en større gruppe, der ønsker et lignende arrangement? Vi arrangerer gerne en privat smagning, så kontakt os endelig for en uforpligtende snak.